Nyhedsbrev april 2021

22. april 2021

Nyhedsbrev april 2021

 

KRABBERNE:
Vi har i den sidste tid haft fokus på motorik, både finmotorik og grovmotorik. Vi har været på tur nede i hawskoven og hold op hvor har i nogle dygtige børn! Alle sammen havde så meget gåpåmod, og en kæmpe vilje til at bestige den store bakke så de kunne rutsje.
Vi har ligeledes været ved at lave påskepynt hvor vi har øvet pincetgrebet. Vi har lavet påskeæg, hvor børnene skulle lægge små stykker farvede papir på en lamineringslomme. Børnene var meget interesserede i at være deltagende, og klarede det rigtig godt og fik udfordret deres finmotorik. Vi lavede også påskeæg med perler, hvor børnene skulle lægge perler i en ring lavet af stanniol, det var dog også meget fristende at skille stanniolringen af i stedet. Vi har været ude og gå hvor børnene selv har været nede at gå og løbe. Vejret har nu så småt vendt så vi har også været ude og lege på vores dejlige legeplads, men vi har også været ude på den store legeplads og sondere :D Vi skal til at sige farvel og tak til Magnus og August, som er blevet så store og dygtige at de skal til at være søheste i stedet. Vi glæder og til maj hvor vi får to nye krabber, til gruppen, så vi får flere legekammerater.

 

SØHESTENE:
I det sidste stykke tid har vi haft en del udskiftning vi vores gruppe.
På børnefronten: Aiden startede i børnehave lige efter nytår, Lasse i marts, Borys i april, Signe og Marcel til maj. Derudover er Magnus A og August rykket op i vores gruppe.
Kathrine er kommet tilbage fra barsel og vi har budt velkommen til Stephan som skal være en del af de voksne hos Søhestene, så længe Marianne er under reparation.
Vi arbejder i tiden en del med sproget. Det gør vi ud fra noget vi kalder månedens ord. I april måned er det ordene Trawler, Bunker, Hallen, Skolen, Fyret og klitter. Vi vil i den forbindelse også have en del ture ud af huset så vi kan se, snakke om og pege på de forskellige ting. Det kan være vi spørger efter en madpakke til et par af turene, men så vil der kommer en seddel med hjem.
Sidste måned var det ordene: Stjerne, Måne, Regn, Sol, Skyer og Sne. Spørg gerne jeres børn. De har fuldstændig styr på det. Alle børnene kan sige ordene og pege på billedet af dem.  Det er vi pave stolte over.
Hvordan kan I som forældre hjælpe til med sproget? Sproget starter oftest i den forreste del af munden. Så sjove øvelser til dette kan være at lade børnene tygge med fortænderne, puste bobler eller skum, suge af sugerør mm.
Vi vil gerne at børnene har underbukser på, da vi øver os i selv, at kunne tage tøjet af og på.  Skulle de en dag komme hjem, hvor bukserne vender med vrangen ud eller t-shirten forkert, så er det blot fordi vi ikke vil tage sejren fra jeres barn. Så har de nemlig helt selv taget tøjet på – så ros dem endelig. Det er en dygtig gruppe vi har og de lærenemme.


 

HUMLEBIERNE:
Nu er foråret endelig kommet og humlebigruppen er blevet stille. 12 humlebibørn er blevet store og er rykket op på gården- hvor de nu er blevet skovtrolde. - Nøøj hvor kommer vi til at savne dem alle!
Humlebigruppen er nu på 14 børn, hvilket vi vil udnytte. Vi vil tage på ture sammen ud af huset så ofte vi kan, både i vores dejlige cykler samt på gåben! Her vil vi udforske nærområdet, og alle de forårs tegn der er i skovene omkring os. Ligeledes vil vi i gang med flere forskellige projekter samt aktiviteter der afspejler sig i læreplanstemaerne.

Vi er i april måned på tur hver onsdag hvor børnene skal have madpakke med hjemmefra, det er altid en STOR glæde for børnene og de kan næsten ikke vente til vi skal spise. J Vi sender lige en lille reminder om at børnene gerne må have en turtaske med, det giver dem selvstændighed og glæde at bære madpakken selv hele vejen! J

 

SKOVTROLDENE:
Py ha et år går hurtigt.
Vi har sagt farvel til Alberte, Krystian, Laurits, Nanna, Sofie og William, som starter i Mini SFO her pr. 6. april. Rigtig god vind til dem, det er været et privilegium at have været en del af deres børnehaveliv😊
Vi siger nu goddag til 12 nye Skovtrolde:
Anton, Bjørk, Ea, Ida, Julius, Laura K., Laura W., Malthe, Melissa, Nor, Sigrid, Tomas samt Jonas og Juna, så vi bliver i alt 14 Skovtrolde på Gården.
Vi glæder os til at dele en masse spændene oplevelser og sjove og fordybende aktiviteter😊😊
Den første måned får vi især travlt med at komme på plads på Gården: få lavet fødselsdagsvæg, nye garderobeskilte til Gården ovs.
I vil få et separat brev, som går mere i detaljen mht at blive en Skovtrold.

 

NYT FRA KONTORET/BESTYRELSEN:
Vi siger igen tusind TAK til alle for at overholde diverse restriktioner i forbindelse med Covid 19. Dette gælder både restriktioner i forbindelse med afholdelse af børnenes fødselsdage, 48 timers reglen i forbindelse med syge børn, afstand og mundbind ved aflevering og afhentning mm.
Efter lidt opstartsvanskeligheder har vi endelig fået INFOBA (forældreintra) i Havmågen. Personalet er i opstartsfasen, og øver sig ihærdigt på platformen. Næste trin bliver, at få jer forældre oprettet på INFOBA. Der er blevet udarbejdet en vejledning, som er vedhæftet dette nyhedsbrev. Vi håber, at I vil oprette jer hurtigst muligt. Kathrine og Charlotte vil være behjælpelige, hvis der opstår problemer undervejs.
Husk at melde ind, når jeres barn er syg, holder fridag eller ferie. Dette kan ske på telefon nr. 96170338 eller i en besked på 29810961 Når i er blevet oprettet på INFOBA, vil det også være muligt at melde fravær ind der.
Valg til forældrebestyrelsen bliver udsat til vi at vi igen må samles flere. Der vil komme besked herom, så snart det er muligt.

 

NYT PÅ PERSONALEFRONTEN:

  • Kirsten er fortsat sygemeldt efter at have brækket anklen i december måned – Vi glæder os til, at Kirsten kommer på benene igen, da hun er savnet blandt både børn og voksne. Indtil Kirsten vender tilbage til Skovtroldene, vil Kitter vikariere i hendes timer.
  • Marianne skal medio maj sygemeldes, da hun skal have et nyt knæ. Dette er tiltrængt, da hun hver dag har ekstremt ondt.
  • Vi har ansat en ny vikar Helene Gravgaard. Hun vil tage timer i hele huset samt køkkenet, hvis der er behov for dette.
  • Vi har ansat Stephan Olesen i et vikariat på 25 timer fra 1. april 2021 – 31. august 2021, som kommer til at fungere i hele huset. Meningen er, at han skal tage Mariannes timer under hendes sygemelding, og ellers være i huset som ekstra normering.
  • Dina forventes tilbage i Havmågen efter barselsorlov medio juni – Vi glæder os meget til, at Dina igen bliver en del af teamet i Havmågen.

 

 

 

 

Denne hjemmeside bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok