Nyhedsbrev april 2023

Kalenderen siger endelig forår, det er dejligt at alt er begyndt at spire frem på legepladsen, og at solen begynder at varme vores kinder. De gamle Skovtrolde er nu startet i skole, de havde alle fået deres vinger til at flyve mod nye udfordringer. Nye grupper er blevet dannet på de forskellige stuer, og huset sprudler af glade børn og voksne😊

Nyhedsbrev april 2023

Nyt fra bestyrelsen og ledelsen.

  • Else Marie er gået på pension, hun vil dog stadig blive brugt som vikar i huset, hvis der er behov for dette.
  • Linda vil pr. 1. april være pædagog i vuggestuen, da vi har stor tilgang af børn til vuggestuen i år.
  • Sofie Sloth vender d. 21. april tilbage efter barsel, hun vil fortsat være pædagog hos Humlebierne, dette glæder vi os meget til.
  • Kirsten vil indtil vi kommer op i børnetallet i børnehaven være at finde på alle stuer, da vi frem til august kører med for mange timer i huset.

 

I bestyrelsen arbejder vi fortsat med at få udarbejdet et årshjul samt andre dokumenter for bestyrelsesarbejdet, hermed får vi fastlagt nogle rammer for bestyrelsesarbejdet og hvad dette indebærer. Vi har haft en del møder, hvor vi sammen har drøftet hvilke formaliteter og retningslinjer vi i bestyrelsen skal arbejde med for at skabe en endnu bedre arbejdskultur i Havmågen. Der bliver en forventning til det at sidde i bestyrelsen. Vi skal blandt andet fremover deltage i et årligt bestyrelseskursus for at blive klædt på til arbejdet i bestyrelsen

 

Da det i fremtiden ser ud til, at vi vil få en forholdsvis stor Humlebigruppe, er vi på nuværende tidspunkt ved at kigge på muligheden for at få bygget et anneks magen til gården, så vi fremover kan dele gruppen i to grupper (få et grupperum mere). Byggeprojektet er i skrivende stund til godkendelse ved Taabbel. Hvis de giver grønt lys til byggeriet, skal vi have byggetilladelse af Thisted Kommune, før vi sætter i gang.

 

I løbet af næste uge går elektrikerne i gang med at få installeret nyt lys i hele huset. Dette er både miljørigtigt og højner trivsel, indlæring samt arbejdsglæde.

 

Vi har i mange år ønsket os en renovering af kælderen. Dette er vi så småt gået i gang med. Vi glæder os til at få et nyt rum, som inspirerer til kreativ udfoldelse.

Arrangementer 2023:

Arbejdsdag samt valg til bestyrelsen.

Det første fælles arrangement vi skal have i år, er arbejdsdagen i Havmågen. Vi starter dagen med morgenbrød og derefter hjælpes vi ad med de opgaver personalet har behov for at der skal løses – arbejdsopgaverne hænger på døren ind til Humlebierne, skriv jer gerne på denne.

Hvis man ikke har mulighed for at deltage på arbejdsdagen, så får man en opgave med hjem. På den måde sikrer vi at alle hjælper og bidrager😊

Til arbejdsdagen er der også valg til bestyrelsen, så hvis du går med et ønske om at være en del af Havmågens bestyrelse, så er det her du stille op.

Valget foregår således at alle fremmødte forældre har to stemmer hver. Der må ikke stemmes på den samme person to gange. Der vælges to forældrerepræsentanter og en suppleant. Formanden i bestyrelsen er selvvalgt til at fortsætte som medlem i bestyrelsen i to år, hvorfor der kun årligt skal vælges to medlemmer yderligere.

  1. 20. april skal bestyrelsen have et bestyrelseskursus via Spia, dette vil fremadrettet forventes, at alle bestyrelsesmedlemmer årligt deltager i et sådan kursus. Amanda og Charlotte K fortæller mere om bestyrelsesarbejdet til arbejdsdagen.

 

Sommerfest med fællesspisning.

Hvert år holder vi sommerfest i Havmågen. Her er der fællesspisning i hytten for forældre, børn og søskende. Vi holder dette d. 15. juni 2023. Der kommer invitation ud snarest.

 

Fællesudflugt med børnene.

Vi plejer at have en årlig fællestur til Jesperhus Blomsterpark. I år har personalet besluttet, at vi skal prøve noget nyt. D. 30. maj 2023 tager hele huset til Aalborg Zoologisk Have. Som altid er det rart med ekstra hænder, så hvis der er forældre, der har mulighed for at deltage denne dag, er de meget velkomne😊

 

Bedsteforældredag.

Personalet og bestyrelsen har efter ønske fra flere forældre og bedsteforældre besluttet at fastlægge bedsteforældredagen til fredag i uge 34. Dette giver flere bedsteforældre mulighed for at deltage i dagen. I år er datoen for denne dag er d. 25. august 2023.

 

Nyhedsbrev januar 2023

24 januar 2023

Velkommen tilbage i Havmågen, vi er allerede godt i gang med det nye år. Huset sprudler af glade børn og voksne, som er i gang med forskellige aktiviteter på stuerne.

Rul til toppen