Nyhedsbrev april 2024

Foråret er endelig begyndt at vise sig, dette har vi med længsel ventet på efter mange måneder med gråt, blæsende og regnfuldt vejr😊 Det er skønt at se, at alt er begyndt at spire frem på legepladsen, og at solen så småt begynder at varme vores kinder.

Nyhedsbrev april 2024

De ”gamle” Skovtrolde er nu startet i skole - selvom det er sørgmodigt at skulle give slip på vores børn, som vi jo bliver tæt knyttet til, og skulle tage afsked med deres familier, er det samtidig med ro i sindet, at vi år efter år sender alle de skønne, unikke og skoleparate børn afsted på nye eventyr.

Personalet og bestyrelsen vil gerne takke for den store arbejdsindsats til Havmågens årlige arbejdsdag. Jeres hjælp er guld værd, og vi sætter stor pris på alt, hvad der blev lavet på selve dagen😊

Da vi er en privat institution, og dermed forældrenes institution, er det vigtigt, at man deltager i de arrangementer, der afholdes i Havmågen. Udover at det styrker børne- og forældregruppen socialt, er det også nødvendigt for at vedligeholde og sikre Havmågens fremtidige udvikling.

Vi har i år valgt, at der bliver holdt et forældremøde i hver gruppe. I vil i nærmeste fremtid blive inviteret til forældremøde, hvor I blandt andet kan høre om jeres børns hverdag i Havmågen, og hvad der arbejdes med i de forskellige grupper. Personalet i hver gruppe vil stå for indholdet til mødet, og der er derfor også en mulighed for at der kommer et oplæg fra eksterne samarbejdspartnere som eksempelvis fortæller om søvn, opdragelse, opstart mm.

På opfordring fra flere af jer forældre, har vi besluttet at åbne op for forældreadgang på diverse stuer om eftermiddagen. – Dette giver, jer som forældre, igen mulighed for selv at hente jeres barn inde på stuen, samt se hvad jeres børn har lavet i løbet af dagen. Vi vil gerne, at I fortsat afleverer ved indgangen til stuen, da mange børn trives godt med en kort afsked, og fordi vi af erfaring ved, at det fungerer bedst for børn og ansatte.

Brug gerne vores skønne legeplads efter lukketid, det er så skønt at se, at det bliver brugt af forældre og børn i weekenderne. Hvis man har lyst, er der rig mulighed for at benytte vores fælles Facebookgruppe FORÆLDRE OG ANSATTE I HAVMÅGEN, hvis man gerne vil mødes med andre. ”Vi tager på legepladsen lørdag kl. 10-12, er der nogen, der vil med op og lege?”😊

Opfordring:

Vi oplever, at der er flere, der glemmer at få krydset deres barn ind og ud på IPad ‘en. Det er vigtigt af hensyn til brand eller lignende, at I husker at få dette gjort, så vi får alle sikkert ud af huset, hvis uheldet skulle være ude!

Personalet oplever desværre stadig at flere børn har bamser, dukker, bøger og accessoires liggende i skabene. Børnene har svært ved at koncentrere sig om diverse aktiviteter i løbet af dagen, de bruger meget af tiden på at holde øje med, at dukken eller bamsen har det fint i skabet. Dette gælder også vuggestuebørnene, her kan det være svært for barnet at forstå, at det skal deles eller bliver lagt ud i skabet. Med hensyn til accessoires såsom hårbøjler, armbånd og andet pynt, så er det på eget ansvar, personalet kan ikke bruge tid på at lede efter det.

Husk at smøre jeres barn med solcreme hjemmefra hver dag. Vi gør det igen over middag.

Personalet:

Vi har sagt farvel til Kathrine, som har søgt nye udfordringer som dagplejer i Nors. Vi ønsker Kathrine alt held og lykke. Vi har grundet nedgang i børnetallet lavet omstrukturering i huset, så fremover vil personalet være fordelt således:- 1 fredag Skovtrold

Skovtroldene                         Inger & Linda

Humlebierne                         Sofie U & Helle

Vuggestuen                            Julia, Kirsten, Dina & Sofie

 

Helene vil ikke være på en fast stue længere, hun vil være at finde i børnehaven tirsdag eftermiddag og i vuggestuen hver fredag formiddag.

Charlotte vil være hos.

Humlebierne – mandag

Kontordag – tirsdag

Vuggestuen – onsdag

Skovtrold – torsdag

Kontordag 3 fredage om måneden – 1 fredag Skovtrold

Vores vikarer er fortsat Kitter, Alice, Heidi & Astrid (nyansat vikar).

Bestyrelsen 2024/2025:

Charlotte Irene Kristensen                        Formand

Camilla Bülow Petersen                            Forældrerepræsentant

Pernille Houmark Jørgensen                     Forældrerepræsentant

Louise Bay Nordtorp                                  Forældresuppleant

Linda Pedersen                                          Medarbejderrepræsentant

Helle Baatz Nielsen                                    Medarbejderrepræsentant

Inger Kragh                                                 Medarbejdersuppleant

Charlotte Vestergaard                                 Leder

Kommende arrangementer:

Husk at sætte kryds i kalenderen på følgende datoer.

  •  Fællesspisning

Vi holder fællesspisning 4. juni kl. 17-19. Der vil komme invitation med tilmelding.

  • Bedsteforældredag d. 23. august kl. 9.30-12

Bedsteforældredag ligger fast fredag i uge 34.

  • Sensommerfest/cykelsponsorløb d. 31. august kl. 9-12

Fremover vil Sensommerfesten ligger fast lørdag i uge 35.

Nyhedsbrev oktober 2024

01 oktober 2024

Så er det igen blevet tid til at sende et nyhedsbrev ud fra bestyrelsen og ledelsen i Havmågen. Efteråret er ved at tage sit indtag, farverne i naturen skifter, bladene begynder så småt at falder af træerne og temperaturen bliver køligere. Efteråret betyder også, at de indendørs hyggestunder bliver flere. Inden længe står efterårsferien for døren, vi ønsker alle dem, der har mulighed for at holde fri en god ferie.

Nyhedsbrev juli 2024

28 juni 2024

Sommerferien nærmer sig, og vi håber, at alle familier får en dejlig ferie med afslapning, nærvær og masser af familietid😊 HUSK at alle børnehavebørn skal have madpakker med i hele juli måned. Dette gælder ikke vuggestuen, her laver Kirstine fortsat mad. Vi vil gerne, at børnene medbringer en drikkedunk UDEN indhold samt en turtaske, hvis vi pludselig bestemmer os for at tage på en spontan tur ud i det blå. Vi skal nok sørge for, at børnene får mælk eller vand til middag de andre dage😊

Nyhedsbrev januar 2024

20 januar 2024

Velkommen tilbage i Havmågen, i skrivende stund er vi godt i gang med det nye år. Huset sprudler af glade børn og voksne, som allerede er gået i gang med forskellige aktiviteter på stuerne. Skovtroldene vil inden længe flytte ind i det nye anneks ”Skovhytten”, det er noget vi alle ser frem til.

Rul til toppen