Nyhedsbrev juli 2021

8. juli 2021

Nyhedsbrev juli 2021

Krabberne:

Vi har i denne måned været på bustur til Norshallen, hvor børnene havde hjemmebragte madpakker med. Børnene fik tumlet og leget, der var noget for alle aldre, de fik udfordret deres egne grænser specielt motorisk. Vi sluttede af i cafeteriet med madpakker, OG sikke et HIT!!! Børnene var så gode og synes det var MEGA fedt med deres EGEN madpakke og drikkedunk. Luften gik dog af ballonen på vej hjem i bussen, men det var jo blot et tegn på at dagen havde været et god.
 Vi har gået ture hvor børnene selv har været nede at gå inde i skoven, og hvor bliver de dygtige, selvom det er den samme rute synes børnene bare det er sjovt at komme på tur, de bliver udfordret hver gang, og så kan de også altid finde nye spændende ting på stien, eller en sten de ikke så sidste gang😊

I denne måned har vi blandt andet haft fokus på selvhjulpenhed hos børnene, vi udforsker lidt i at både spise rugbrød med gaffel men også med fingrene i ” hapsere” som de selv skal bide af.
Ligeledes arbejder vi meget med grænsesætning overfor børnene. Vores børn er kommet i den alder, hvor de søger grænser og udforsker alt ting og hinanden. VI øver meget på at ”italesætte” hvis der er noget, der gør ondt, og arbejder med, at man skal stoppe, når grænsen er nået. Dette er noget vi gerne vil, at I også øver derhjemme. Børnene har brug for at I/vi som voksne sætter nogle rammer for dem, og de skal nok acceptere disse rammer, så længe at vi som voksne er tydelige og ikke giver efter.

Søhestene

Endelig blev det sommer og I kan tro, at vi nyder at være meget ude. Søhestene elsker at komme ud og udforske legepladsen og vi kommer til at være ude så meget som muligt hen over sommeren. Derfor vil vi også gerne opfordre jer til at huske at få smurt børnene med solcreme inden de bliver afleveret om morgenen. Inden længe bliver der sat et solsejl op på vuggestuens legeplads, så der er mulighed for at sidde i skygge, når solen bliver for stærk, det ser vi rigtig meget frem til.
Vi vil i den kommende tid også tage på cykelture ud af huset. Vi skal ud og have vind i ansigtet og se hvad naturen udenfor Havmågen har at byde på. Når vi står af cyklerne, vil vi gå små ture og lede efter krible krable dyr, kører i tog ved museet eller tage på legepladsen.
Vi kommer til at være lidt mere spontane i vores planlægning de næste uger, da sommerferieperioden gør vores hverdag lidt mere fleksibel, fordi der ikke er de samme antal børn og personale som vanligt. En ting er sikkert – vi får det sjovt og hyggeligt J

Når hverdagen på stuen begynder at blive normal igen og alle har holdt en dejlig ferie, vil vi starte et projekt op som hedder ”Her bor jeg”. Vi skal bla. ud på cyklen igen, hvor vi vil cykle forbi alle Søhestenes huse og tale om, hvem der bor hos jer. Det kommer i til at høre nærmere om.

Til slut vil vi nævne at hverdagen sammen med Søhestene fantastisk. Vi har en skøn børnegruppe og nogle super dygtige og dejlige børn. Dina er kommet tilbage fra barsel og er faldet godt til i gruppen. Marianne savner vi fortsat og vi glæder os til at benet bliver god igen😊  

Rigtig god sommer fra os 😊

Søhestene og Krabberne:
Efter sommerferien laver vi lidt mere struktur i garderoben. Det bliver sådan, at hver fredag, bliver der sat en sort kasse ud på jeres barns rum med rent skiftetøj. Den skal fyldes op med rent tøj, som størrelsesmæssigt passer jeres barn. Det tøj det skal være i denne kasse er det der står på jeres ”Havmågetaske”. Kassen skal så være klar til, at vi tager den ind igen i vores puslerum om mandagen. Så har i ”Havmågetasken” hvor børnenes overtøj kan være i, så garderoben bliver mere overskuelig både for jer og for os, samt nemmere for personelt at finde rent tøj😊

Nyt fra Humlebierne:

Vi byder velkommen til Ida og Anna, som starter hos Humlebierne d. 1. august 2021. Humlebierne er igen ved at være en stor gruppe, så vi deler os i mindre grupper, når det er muligt for at skabe ro og tid til fordybelse. Helene vil være hos Humlebierne hver onsdag og torsdag, da Charlotte her er på lederkursus og har ugentlig kontor-dag.

I august vil vi have ”Fiskeprojekt” med børnene, dette kommer der mere om i månedsbrevet for august. Men vi lover at” vi går helt i fisk”, vi skal klippe fisk, undersøge fisk og hvis det er muligt, skal vi besøge en af fabrikkerne. Vi afslutter projektet med fernisering, hvor vi inviterer Jer forældre til kaffe😊

Skovtroldene:

Børnene er faldet rigtig godt til på Gården. De har fundet sig til rette med vore rutiner deroppe. Det er en harmonisk gruppe og de er blevet gode til at lege sammen på kryds og tværs. Noget vi har talt meget om er: at man også skal huske at sige ja, når nogen spørger om at lege med. Vi har talt om, at siger man nej til leg med en kammerat, skal man sige det på en pæn måde. Kom endelig til os, hvis I har noget I gerne vil drøfte med os.

Vi laver ikke månedsbrev her i juli grundet meget af den går med sommerferie og vi udgiver nyhedsbrevet her😊

Turdage er tirsdag eller torsdag. Vi vil stadig dele børnene i to hold, også de dage vi cykler, så et hold bliver hjemme og er med på turen næste gang. Det har en rigtig positiv effekt på fordybelsen og børnene har accepteret er det er sådan. Vi fører nøje afkrydsningsliste på dette og mange andre ting, så alle børn prøver lige mange gange😉

Følg med i opslag på Facebook og opslagstavlen ved indgangen.

Lige nu har vi Blomstertema, hvor vi maler blomster med toiletruller (se vores udstilling i vindfanget), samler hyldeskærme, som vi laver saft af. Vi presser forskellige blomster til senere kreativ aktivitet samt har sået markblomster på mooncarbanen. Vi undersøger hvilke insekter der lever af og i blomsterne og skal lave pandekager med hyldeblomster.

Nyt fra kontoret/forældrebestyrelsen:

Forældrebestyrelsen 2021/2022 har nu konstitueret sig og ser således ud:

Amanda Kjær Kalør            Formand.     

Louise Bay Gravgaard.        Forældrerepræsentant.

Charlotte Kristensen.          Forældrerepræsentant.

Jeanett W. Andersen.         Suppleant.    

Marianne Kjær                   Medarbejderrepræsentant.

Sofie Sloth                           Medarbejderrepræsentant.

Else Marie Hove                 Suppleant.    

Charlotte Vestergaard       Leder.

Marianne er fortsat sygemeldt efter knæoperation, vi håber, at Marianne vender tilbage i august. Kirsten er på fuld tid igen efter brækket ankel. Dina er kommet tilbage efter endt barsel, hun pædagog hos Søhestene. Michael er stoppet i Havmågen, da han søgte nye udfordringer.

Med hensyn til INFOBA er vi kommet langt, næsten alle forældre er blevet oprettet. Næste skridt er en IPAD ved indgangen, hvor I som forældre skal krydse Jeres barn ind og ud. Håber at vi kan få det op at køre efter sommerferien.

Corona-regler efter uge 30:

  • Vi fastholder at man afleverer/henter ved indgangen til stuerne. Man må gerne komme 2 forældre og hente, hvis blot man husker at holde afstand og husker håndsprit.

 

  • fødselsdage bestemmer man selv hvad der deles ud – dog stadig uden forældredeltagelse.

 

  • Ved feber og sygdom ændres 48 timers-reglen for fremmøde til 24 timers-reglen for fremmøde.

Dette er med forbehold for nye skærpede restriktioner fra myndighederne. Vi håber, at vi kan holde diverse arrangementer som planlagt året ud. Så sæt det første kryds X i kalenderen d. 18. september 2021, hvor vi holder et brag af et Høstmarked.

Rigtig god sommer til alle forældre og børn i Havmågen.

Denne hjemmeside bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok