I Havmågen prioriterer vi børnesundheden højt. Vi fokuserer blandt andet på en høj hygiejnisk standard, da det er vigtigt at forebygge smitte blandt børn og voksne.
Det er vigtigt at understrege, at når vi beder jer holde jeres børn hjemme ved sygdom, så er det for at mindske sygdom blandt alle børn og voksne som har sin daglige gang i Havmågen. Syge børn skal passes hjemme, både for barnets egen skyld, men også for at undgå at smitte de andre børn og voksne i institutionen. Viser barnet tegn på sygdom, mens det er i institutionen, vil barnets forældre blive kontaktet, så de hurtigst muligt kan hente barnet.
En hovedregel er, at syge børn og personale ikke må komme i institutionen, og at et barn med en smitsom sygdom først må komme igen, når det ikke længere smitter. (Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger). Barnet skal være rask og kunne deltage i de aktiviteter, det plejer uden at kræve særlig pasning
Det kan for børns vedkommende af og til være svært at afgøre, om de er syge eller raske, og ofte må man foretage et skøn. Barnet er rask, når det er feberfrit, og almentilstanden er upåvirket. Barnet skal kunne deltage i de aktiviteter, det plejer uden at kræve særlig omsorg og pasning. Barnet skal kunne lege ude og tage med på udflugt. Hvis et barn kommer i institution uden at være helt rask, har det på grund af nedsat modstandskraft større risiko for at få komplikationer til sygdommen eller pådrage sig en anden sygdom. Det kan derfor være en god idé, at lade barnet blive hjemme i mindst én dag efter at det er blevet feberfrit. Barnet er sygt, hvis almentilstanden er påvirket, hvis det har feber, eller hvis der er specifikke tegn på sygdom.
Vuggestuebarnet:
Et barn i vuggestuealderen vil sjældent selv kunne fortælle, at det er utilpas. Det vil være det pædagogiske personale, som vil se at barnet ikke er frisk, som vil se at barnet er påvirket, er træt, har blanke øjne eller virker utilpas. Et barn behøver ikke at have feber for at være sygt. Men det vil være en helhedsvurdering af barnets tilstand.
Som forældre vil I kunne opleve, at når I henter jeres syge barn hjem, vil barnet virke frisk, når I er kommet hjem. Det er ikke unormalt, idet barnet her har mulighed for at slappe af, få ro, barnet skal ikke længere forholde sig til de andre børn i gruppen.
Især vuggestuebørn vil ofte have mange sygedage. Det er derfor en god ide at opbygge et netværk, som kan hjælpe med pasning.
Tegn på smitsomme sygdomme
Tegn på smitsomme sygdomme kan være feber, diare eller opkast, svær forkølelse eller øjenbetændelse med svære pus og røde hævede øjenlåg. Et barn anses for rask, når det er feberfrit, fungerer normalt og kan deltage i Havmågens aktiviteter.
Et barn kan komme i Havmågen, når barnet ikke smitter og barnets tilstand i øvrigt tillader det.
Herunder ses en oversigt fra Sundhedsstyrelsen over nogle af de almindeligste sygdomme og anbefalinger for hvornår børn må komme tilbage i institution.
Sygdom |
Inkubationstid |
Smitte |
Møde i institutionen |
Børneorm |
2 - 6 uger |
Fra 2 uger efter man er smittet til behandling er iværksat. |
Ingen begrænsning. |
Børnesår |
1 - 3 dage |
Fra sårene begynder at væske, til sårene er tørret ind og skorperne er faldet af. |
Når sårene er helet op, dvs. tørre og skorperne er faldet af. |
Diarre |
Oftest få dage |
Fra diarreens udbrud til afføringen er normaliseret. Der findes raske smittebærere. |
Når barnet er rask og afføringen normal. |
Forkølelse |
1 - 7 dage |
Fra 1 døgn inden udbrud til 5 døgn efter udbrud. |
Når barnet er rask og kan deltage i institutionens aktiviteter. |
Forkølelsessår |
2 - 12 dage |
Fra dannelse af blærer til blærerne er tørret ind. Spredningen er ofte fra raske smittebærere. |
Ingen begrænsning. Medmindre der er infektion i såret. |
Hånd, fod- og mundsyge |
3 - 8 dage |
Fra udbrud af sygdommen til bedring. |
Når barnet er rask. |
Kighoste |
7 - 10 dage |
Fra 7 - 10 dage efter smitte til 6 uger efter hosteanfaldene er begyndt. Kan smitte fra raske smittebærere. |
Når hosteanfaldene ikke giver anledning til pasningsproblemer. |
Lus |
2 - 8 uger |
Fra smittetidspunkt. |
Når behandlingen er startet. |
Lussinge-syge |
1 - 2 uger |
Fra få dage før udslættets udbrud til udslættet er brudt ud. |
Når barnet er rask og kan deltage i alle aktiviteter. |
Skarlagensfeber/ |
1 - 3 dage |
Fra barnet er smittet, til der er givet penicillin i 2 dage. Kan smitte fra raske smittebærere. |
Efter 2 dages penicillinbehandling, hvis barnet er rask. |
Skoldkopper |
2 - 3 uger |
Fra 3 dage før udslættets frembrud indtil der ikke er kommet nye blærer i 2 dage. |
Når skorperne er tørret ind, er smittefaren overstået. |
Vandvorter |
1 uge til 6 mdr. |
Fra udbrud til evt. behandling. |
Ingen begrænsning. |
Svær øjenbetændelse * |
1 - 3 dage |
Svær form for øjenbetændelse smitter fra symptomer opstår indtil der er givet behandling i mindst 2 døgn. |
Efter mindst 2 døgns behandling. |
*ved mild øjenbetændelse må barnet komme i institutionen efter behandling er iværksat.
Hvis der opstår flere tilfælde af en smitsom sygdom i Havmågen vil personalet informere forældrene gennem et opslag på tavlen.
Et barn kan komme i institution, når barnet ikke smitter og barnets tilstand i øvrigt tillader det.
Et barn anses for rask, når det er feberfrit, fungerer normalt og kan deltage i institutionens aktiviteter uden besvær. Barnet skal kunne deltage i aktiviteter og/eller tage med på ture uden ekstra pasning.
Medicin:
Vi giver som udgangspunkt ikke medicin i institutionen, eller indsmører barnet med lægeligt ordinerede cremer. Når et barn har en kronisk lidelse, der kræver medicinsk behandling hverdag, skal personalet give medicin til barnet. I alle tilfælde SKAL der være en skriftlig instruktion fra forældre og behandlende læge, som skal være i Havmågen.